På min arbejdsplads er vi så plugged-in, at vi kan tænde elektriske apparater, bare vi går forbi dem! Jeg er uddannelsesleder for en stor salgsorganisation spredt ud over 40+ lande i Danfoss, og vi har noget nær alle de samarbejds-, kommunikations- og læringsværktøjer, man kunne ønske sig. Vi kan fra et teknisk synspunkt strække læreprocesser i tid og rum, og samarbejde og lære af hinanden. Imidlertid må jeg erkende, at nødden er svær at knække - eller faktisk er der to:
Min opgave er at hjælpe uddannelsesansvarlige i organisationen - typisk produktchefer og andre interne specialister - med at tilrettelægge deres undervisning i vores produkter, services og processer til vores sælgere og også til vores kunder, typisk vvs-installatører, rådgivende ingeniører og grossister. Kolbs læringscirkel har været nyttig for mig som en fælles model mellem mig og de folk, jeg skulle rådgive. Den kan gøre klart for en produktchef, at man ikke lærer en sælger at sælge en termostat, før han har gennemgået en proces af oplevelse, refleksion, begrebsliggørelse af dimsen - og har eksperimenteret med den. Udfordringen er her, at produktchefen - og egentlig også hans målgruppe - forbinder læring med formel undervisning, afgrænset i tid og rum, face-to- face eller virtuelt. Når man skal lære om en termostat, skal man på kursus eller "på træning", som det lidt uskønt hedder i vores verden. At læringen kan finde sted både før og efter den større formelle begivenhed, kurset, er en uoverskuelig proces for mange at forholde sig til og - her kommer nød # 1 - at sætte dette før og efter i scene virtuelt er også en tankegang, der er svær at komme igennem med.
Til nød # 2: Jeg kom i sin fra litteraturvidenskaben til undervisningsverdenen med Mikhail Bakhtins sprogfilosofiske syn på, at betydning og forståelse skabes gennem dialog. Det dialogiske spor har ledt mig til en sociokulturel forståelse af læring i Vygotskijs forstand, som forudsætter viden bliver konstrueret i interaktion og i en kontekst. Med andre ord: Sælgerens læring skal ske i dialogen med andre. Det er egentlig nemt at forklare en produktchef, men at sætte det i scene er sværere. I hans formelle undervisning i hvert fald af sælgere kan vi nu godt sammen få deltagerne i spil i en samskabende proces. Med kunderne er det sværere - angsten for at åbne for deres bidrag i kundeseminarer er stor, fordi man er bange for, at de tager følsomme emner som produktkvalitet, manglende funktionalitet og andre ømme punkter op. Jeg koncentrerer mig derfor lige om sælgerne: Nødden - eller stenen i skoen - er, at der ikke rigtig finder nogen interaktion eller videndeling sted efter den formelle undervisning, fordi læreprocessen som ovenfor nævnt ikke rigtig bliver faciliteret udenfor denne ramme.
Når vi har så meget strøm på og er så lidt i forbindelse med hinanden, går vi glip af et stort læringspotentiale - og med min organisations briller: i sidste ende den vækst, vi kan få ud af at have de bedste af de bedste folk ude ved kunderne! Jeg ser frem til at bruge bloggen her til at reflektere over de faktorer, der er i spil og hvordan man kan massere dem i sin organisation og i sin didaktiske tænkning. Jeg håber på at få jeres indspil - og måske skulle jeg sende bloggen til nogle kolleger? Tænk sig, hvis de så, hvad vi reflekterer over sammen. Hvad det kunne sætte i gang? Det kunne måske være den første omgang massage!
Min opgave er at hjælpe uddannelsesansvarlige i organisationen - typisk produktchefer og andre interne specialister - med at tilrettelægge deres undervisning i vores produkter, services og processer til vores sælgere og også til vores kunder, typisk vvs-installatører, rådgivende ingeniører og grossister. Kolbs læringscirkel har været nyttig for mig som en fælles model mellem mig og de folk, jeg skulle rådgive. Den kan gøre klart for en produktchef, at man ikke lærer en sælger at sælge en termostat, før han har gennemgået en proces af oplevelse, refleksion, begrebsliggørelse af dimsen - og har eksperimenteret med den. Udfordringen er her, at produktchefen - og egentlig også hans målgruppe - forbinder læring med formel undervisning, afgrænset i tid og rum, face-to- face eller virtuelt. Når man skal lære om en termostat, skal man på kursus eller "på træning", som det lidt uskønt hedder i vores verden. At læringen kan finde sted både før og efter den større formelle begivenhed, kurset, er en uoverskuelig proces for mange at forholde sig til og - her kommer nød # 1 - at sætte dette før og efter i scene virtuelt er også en tankegang, der er svær at komme igennem med.
Til nød # 2: Jeg kom i sin fra litteraturvidenskaben til undervisningsverdenen med Mikhail Bakhtins sprogfilosofiske syn på, at betydning og forståelse skabes gennem dialog. Det dialogiske spor har ledt mig til en sociokulturel forståelse af læring i Vygotskijs forstand, som forudsætter viden bliver konstrueret i interaktion og i en kontekst. Med andre ord: Sælgerens læring skal ske i dialogen med andre. Det er egentlig nemt at forklare en produktchef, men at sætte det i scene er sværere. I hans formelle undervisning i hvert fald af sælgere kan vi nu godt sammen få deltagerne i spil i en samskabende proces. Med kunderne er det sværere - angsten for at åbne for deres bidrag i kundeseminarer er stor, fordi man er bange for, at de tager følsomme emner som produktkvalitet, manglende funktionalitet og andre ømme punkter op. Jeg koncentrerer mig derfor lige om sælgerne: Nødden - eller stenen i skoen - er, at der ikke rigtig finder nogen interaktion eller videndeling sted efter den formelle undervisning, fordi læreprocessen som ovenfor nævnt ikke rigtig bliver faciliteret udenfor denne ramme.
Når vi har så meget strøm på og er så lidt i forbindelse med hinanden, går vi glip af et stort læringspotentiale - og med min organisations briller: i sidste ende den vækst, vi kan få ud af at have de bedste af de bedste folk ude ved kunderne! Jeg ser frem til at bruge bloggen her til at reflektere over de faktorer, der er i spil og hvordan man kan massere dem i sin organisation og i sin didaktiske tænkning. Jeg håber på at få jeres indspil - og måske skulle jeg sende bloggen til nogle kolleger? Tænk sig, hvis de så, hvad vi reflekterer over sammen. Hvad det kunne sætte i gang? Det kunne måske være den første omgang massage!
Dette er spot-on for mange organisationer i dag. Teknologierne er der, men den mellem-menneskelige forbindelse kører på for lille båndbredde! Jeg tror at mange organisationer er blevet afhængige af, at teknologierne der skal skabe sammenhæng og sammenhængskraft er indkøbt og implementeret (efter bedste evne) af IT afdelinger. Dermed komme vi til at arbejde under nogle forkerte paradigmer, f.eks. at den distribuerede organisation fungerer når IT fungerer. Bare oppe-tiden er i top (KPI-styring) er lig med den samarbejdende og effektive organisation.
SvarSletVi har brug for at det er organisationens behov internt/eksternt der giver opdraget til hvilke teknologier der skal understøtte ledelse, samarbejde, og ikke mindst læring. Og vi har brug for at vi som ledere og lærere (som vi ofte kan sætte = mellem når vi arbejder virtuelt) finder frem til den kommunikation og den adfærd, der skaber læring og udvikling i virtuelle miljøer. Vi skal kunne noget andet and hidtil. Den adfærd der fungerede i F2F situationer kan ikke ikke bare kanalisere gennem IT platforme og så tro at vi lykkes.
Lars, jeg ved, at du har erfaring med at lave virtuelle læreprocesser i mange typer organisationer. Har du beskrevet en god case, du vil dele med os her på MIL, som man kunne bruge som inspiration til ens kolleger i organisationen med?
SletHej Anne-Sofie. Tak for et fint indlæg, der får mig til at reflektere over egen arbejdspraksis. De udfordringer du oplever er meget parallelle med dem jeg oplever. Trods det faktum , at eg har været i undervisningsbranchen i mere end 12 år!
SvarSletDu er inde og røre ved noget, der nok er ret almengyldigt for diskussionen omkring undervisning kontra læring. Hvornår foregår der egentlig læring? Derfor tænker jeg lidt dit indlæg, som en diskution af læringsbegrebet. Godt nok set i lyset af læring via it. Jeg kunne omformulere din overskrift således - "Så meget strøm og så lidt forbindelse" til "Så meget undervisning og så lidt læring". Tænker at aftenens udsendelse om folkeskolenreformens virkning giver et fantastisk billede af John Hatties pointer omkring "impact of learning" frem for fokus på selve undervisningen. Se den her: http://www.dr.dk/tv/se/dr-dokumentar-tv/dr-dokumentar-folkeskolen-forfra (Sofiendalskolen er i øvrig min gamle arbejdsplads og det er nogle af mine tidligere elever der er med).
Jeg tænker, at de forskellige it-systemer har en form for skjult læring indbygget - og jeg vil atter spørge: Hvilken dokumenteret effekt har forskellige it-systemer ift. de ønskede mål?
Jeg tror meget på, at det ikke er it-systemer i sig selv der gør en forskel, men det er de aktiviteter vi bygger op ved brug af it, der gør forskellen. Grundvig sagde vist engang, "mennesket først - det faglige så!"Måske skal vi gentænke dette - Analyse af arbejdsopgaven først - it-systemet så! ;-) Blot et indspark!
Tak for indsparket, Søren. Vi må råbe mål, formål og læreproces noget mere, det er godt at få bekræftet, at den evige hængen fast i teknologiens rammer alene synes at være universel.
SvarSletFed side, du har! Den skal jeg bestemt ind at kigge mere på.
Jeg er enig med Lars når han mere end antyder at det ofte er IT afdelingerne der "kører med klatten", men måske bør vi som brugere være mere insisterende i vore krav til hvilke systemer vi vil bruge og hvad skal de understøtte, i stedet for den "trial and error" tilgang der hersker i øjeblikket.
SvarSletAt dele sine refleksioner med kolleger er en super god ide, da det jo er der resultatet af disse refleksioner skal tages i anvendelse. I min verden der er meget mere den talte end den skrevne verden, er det dog ofte forbundet med nogen angst at udgive sine tanker på skrift, fordi jeg syntes at det bliver for meget påstand og ikke inviterer nok til dialog, men det er jo så bare mine gene mangler som jeg skal arbejde med.
Tak, Jan, jeg kan godt følge dig i, at en skriftlig blog ikke inviterer til så meget dialog i en kultur, hvor man ellers forhandler alting mundtligt und vor Ort.
SvarSletDermed sagt tror jeg, at min blog kunne give anledning til nogle diskussioner på vores fysiske møder. Jeg har delt den med mine kolleger og de har også reageret på, hvad jeg har skrevet, bare ikke herinde - takket være Google Translate har de kunne følge lidt med... Mange af kolleger sidder så også mange steder i Europa, og det er snarere reglen end undtagelsen, at vi har et møde med konference-telefon og på engelsk, som det også var tilfældet i det lanceringsteam, jeg sidder i pt og laver disse overvejelser med.
Vi kommunikerer således nok mere skriftligt sammen i forvejen end på en arbejdsplads samlet nogenlunde på eet sted. Men hvis og når vi skal rette de her reflektioner, jeg har delt og de har reageret på, mod noget udvikling, så skal vi have mundtlighedens dynamik og tilstedeværelse med ind i det. Ellers, er det min erfaring, lider kreativiteten og reflektionen under det.